Den stædige overlever

Af Kim Holm
En tredjedel af Bornholms fodboldklubber har ikke formået at klare de hårde tider, som øens fodbold har gennemlevet siden årtusindskiftet.
I 1960’erne mistede klubber som KFUM Rønne og Arnager Boldklub eksistensberettigelsen, men siden lå klubantallet i mange år stabilt på omkring de tyve. 
Først i 1988 var det så, at Standard fra Rutsker via en sammensmeltning med Hasle IF gik ind til den evige glemsel.
Men efter 2007 gik det for alvor stærkt den forkerte vej. Klemensker, med sin en gang store ungdomsafdeling og flere sæsoner i Danmarksserien for godt 40 år siden, har i dag kun fodbold for de allermindste tilbage. 
Endnu værre er det gået i klubber som Rø, Gudhjem, ØB/Østerlars, Poulsker og Pedersker. Ingen af disse har p.t. fodbold på programmet. 
Mange steder kan der følges en lige linje fra lukning af den lokale skole til lukning af fodboldafdelingen, og antallet af fodboldklubber følger pudsigt nok nogenlunde antallet af skoler.

En klub der kæmper for overlevelsen er Aarsballe Boldklub, der sidste år oven i købet opgraderede fra et 7-mands-seniorhold til et 11-mands-hold i Serie 1.
Klubben har altid været lidt af et paradoks, og ofte mere livskraftig end langt større bysamfund med skole.

- Mange har foreslået os at lægge os sammen med andre, men hvad skulle det hjælpe. Så dør vi nok alligevel.
- Så hellere dø alene og med støvlerne på, siger klubbens legendariske fodboldformand, pressechef m.m. Alf Jørgensen, leder i klubben siden sit 16 år og 55 år i alt.
- Næsten ingen steder har klubsammenlægninger givet noget. Tværtimod er det gået tilbage. Man mister ildsjælene blandt lederne, mener Alf Jørgensen, der dog erkender, at fodboldafdelingen måske lever på lånt tid.
- Vi har dog altid kunnet klare os uden ungdomsafdeling. Vi har altid samlet spillere op fra mange forskellige klubber.
Alf Jørgensen glæder sig over, at der stadig er aktivitet på fodboldbanen i Aarsballe. Den består i dag af pigeholdet fra Elite Bornholm, der har fået Aarsballe som hjemsted, og så AaB’s eget Serie 1-hold.
De hvid/grønne har fået samlet så mange nye spillere fra hele Bornholm, at der sidste år pludselig igen var basis for at deltage i Bornholms næsthøjeste række med et elleve-mandshold.
Holdet savnede en træner, og her har Allan Schultz sagt ja til en prøveperiode.

Spillere langvejs fra
Og den nye træner er godt tilfreds med den indsats, der lægges for dagen. Holdet sluttede nummer seks af otte hold i grundspillet i Serie 1 med 8 point for 14 kampe, og træneren føler, der hele tiden er fremgang.
- Udfordringen er, at der ikke er så mange hold, så der er lidt for stor niveauforskel mellem holdene. Ikke mindst når nogle af de større klubbers andet- og tredjehold pludselig har førsteholdsspillere med. Så er det ikke så sjovt for os, og vi risikerer, at nogle mister gejsten, siger Allan Schultz, der samtidig har den udfordring, at han råder over en smal trup.
- Der kommer dog nye spillere til hele tiden, siger Nicklas Vestergaard, der selv tog initiativ til at få gang i fodbolden i Aarsballe igen.
- Vi startede med 7-mands-hold for fire år siden. Der har været en stor udskiftning siden. Nogle rejser jo fra øen, men vi er heldige, at spillere trækker venner og arbejdskammerater til. Spillerne kommer nærmest fra hele øen, fortæller Nicklas Vestergaard, der selv trådte sin første fodboldstøvler hos naboerne i Klemensker, og siden spillede i Hasle.
Træner Allan Schultz tog sin træneruddannelse i 1991, og har spillet og trænet i klubber som Glostrup og B. 1908. Han har også spillet veteranfodbold i Aarsballe.

Det gode sociale liv
Aarsballe har altid været kendt for at være en klub med godt socialt liv, der har været kernen i at trække spillere til langvejs fra. Sådan er det stadigvæk.
- Det er et hyggeligt sted at spille fodbold. Og her er ingen stjerner, men en rigtig god holdånd, understreger Allan Schultz.

Han har i sin første tid som træner forsøgt at bygge en struktur op på holdet.
- Nærmest at opfinde den dybe tallerken. Mange har jo ikke spillet så meget 11-mandsfodbold. Nogle har spillet før, men har haft pause. 
- Men det er nogle superfede spillere. De lytter og gør tingene, og der er et godt humør over hele linjen, pointerer træneren.
Der er som regel 10-12 spillere til træning, så det er muligt at lave gode træningsaftener. I alt råder klubben over cirka 20 spillere.
- Vi er gode til at trække spillere til, og kunne godt bruge lidt flere, for drømmen er da, at kunne stille et andethold også, fortæller Niclas Vestergaard.

De yngste spillere på holdet er 18 år, en del er i 20’erne, mens alderspræsidenten er i 48-49 år.
Hvis spillerne træner godt, så bliver de prioriteret, når der skal sættes hold, pointerer træneren.
Den første sæson i Serie 1 er i skrivende stund på vej ind i slutspillet. Det har været en hård sæson, erkender Niclas Vestergaard. 

- Men det har været godt at blive presset, og det har hjulpet rigtigt meget, at få en træner med på sidelinjen. Så jeg synes, vi bliver bedre hele tiden.
Som nok den eneste klub på Bornholm praktiserer Aarsballe sen eftermiddagstræning. Den starter klokken 17.30.
- Folk vil gerne afsted lige efter arbejde. Så har de aftenen fri. Nogle har børn, så det gælder om at få det hele til at passe, fortæller 25-årige Nicklas Vestergaard, der også har fået sæde i AaB’s fodboldbestyrelse.

Humlebien der ikke kan flyve
Det stod vist aldrig skrevet i stjernerne, at en lille flække med mindre end 100 indbyggere, på kanten af Almindingen, skulle have et fodboldhold, der i en lang årrække var en betydende faktor i bornholmsk fodbold.

Aarsballe er nærmest ikke mere en række huse langs landevejen lige midt imellem Rønne og Gudhjem. Ikke desto mindre var Aarsballe Boldklub i sine bedste år helt med fremme i toppen af Bornholmsserien med en række tredje-, fjerde og femtepladser i de daværende 12-holdsrækker.
Klubben havde i de gyldne år i 1970’erne og frem til årtusindskiftet helt op til fire seniorhold. Og de mange spillere, hvor kom de lige fra?
En del var faktisk barnefødte Aarsballe-folk fra klubbens forholdsvis store opland, der er afgrænset af Østerlars mod øst, Aakirkeby mod syd, Vestermarie mod sydvest, Nyker mod vest og Klemensker mod nord. Som lillebror i Klemensker Sogn, hvor Klemensker IF var meget stærke i Aarsballes storhedstid med flere DS-ophold, så så Aarsballe primært mod syd og vest, når der skulle ’fiskes’ spillere til klubben.
Legendariske Helge Sode, klubbens mangeårige formand, var ude med snøren langt omkring, og spillerne kom både fra Pedersker, Vestermarie, Rønne og så videre. Aarsballe var med sit hyggelige klubliv og jordnære tilgang attraktiv for mange spillere, der måske var på aftrapning andre steder, gået lidt i stå eller ikke helt tilfredse i de store rønneklubber f.eks.
Aarsballe tittede første gang frem i Bornholmsserien i 1956/57, men det blev et kort visit med bare to point i 27 kampe.
Der gik yderligere ti år i de lavere rækker, inden Aarsballe gjorde comeback i øens fineste række og dermed overhalede både Nyker og Klemensker, der endnu ikke var nået så vidt, selvom begge naboklubber også var på fremgang i de år.
Aarsballe spillede sig til en 9. plads i comeback-sæsonen 1967, og dermed gik de også forbi naboerne mod øst, ØB, der ellers var en mangeårig ogtraditionsrig bornholmsserieklub, indtil det begyndte at knibe for de blå/hvid-stribede med at holde niveau i slut-60’erne.
I 1968 blev Bornholmsserien udvidet fra 10 til 12 hold. Det betød, at ØB undgik nedrykning i første omgang. Op kom også Aarsballes rivaler fra Klemensker og næsten-naboerne fra Nyker. Aarsballe kunne se frem til en række spændende lokalopgør, og Midtbornholm var lige pludselig godt repræsenteret i den fineste række, hvor fodbolden på Bornholm ellers primært var et anliggende mellem de større byer langs kysten.
Med stærke spillere og ægte AaB’ere som sweeper Ove Marcussen, der i 1970 nåede unionsholdet (fem kampe i alt), den snurrige angriber Svend Aage Hjort med flere, blev Aarsballe bare stærkere år for år. Holdet etablerede sig midt i rækken med en 6. plads i 1969, med 26 point i 22 kamp, som etforeløbig højdepunkt.
Det var ikke længere en walkover at besøge de hvid/grønne på den skovomkransede bane i hjertet af Bornholm, og der stod efterhånden stor respekt om det evigt fightende hold.

Aarsballe var en lille klub, og resultaterne svingede naturligt en del, men nedrykning var aldrig for alvor et tema, og i 1975 var klubben med i toppen og opnåede sit hidtil bedste med en tredjeplads med Klemensker lige foran og Nyker lige efter. Jørn Lundberg, der var kommet fra Aakirkeby, bombede i denne sæson mål ind på stribe.
Herfra gik det imidlertid jævnt tilbage, og i flere sæsoner måtte Aarsballe tage til takke med placeringer i betænkelig nærheden af bunden, selvom klubben stadig udvikler gode spillere som Kim Hjorth, der blot 19 år gammel blev udtaget til BBU’s seniorunionshold. 
I 1985 endte næsten 20 sæsoner i Bornholmsserien med nedrykning til Serie 1. Først i 1993 bliver det et gensyn med højeste serie, men i de kommende år er klubben et elevatorhold mellem de to bedste rækker. 
Ungdomsmæssigt topper Aarsballe i 1990’erne med flere gode ungdomshold, og i 1994 slutter klubbens miniputter nummer to bare to point efter Viking. Også pigeafdeling og senere dameafdeling kommer til og når gode resultater
Med egne stortalenter som Rasmus Munch og Morten Bech i spidsen ventede en ny storhedstid i starten af 2000-tallet. 

Morten Bech får efter at være kåret som årets spiller i AaB i 2002 en fin divisionskarriere i 1. division i klubber som Fremad Amager, Ølstykke og Hvidovre. 
I 2001, hvor Bornholmsserien bliver delt i to halvdele med et A- og B-slutspil, når AaB en sjetteplads, og er igen bedst blandt alle naboklubberne, hvilket klubben jævnt hen er i de kommende sæsoner. 
I 2004 og 2005 overgår klubben sig selv med henholdsvis en 5. og en 3. plads. I 2005 hedder den spillende træner Mickey Nielsen, en af øens bedste spillere, og AaB rangerer nu som Bornholms fjerdebedste på seniorsiden.
Fodboldens generelle nedtur på Bornholm i disse år er endnu ikke nået Aarsballe, der i 2007 råder over en af Bornholms største seniorafdelinger med tre herre-, to oldboys- og to damehold.
Men i det lange løb kan heller ikke AaB kæmpe mod de stadig mindre ungdomsårgange, færre unge og den generelle nedgang Bornholm er inde i i disse år.
I 2006 var det tilbage til Serie 1, men i 2008 bliver det en kort tilbagevenden til Bornholms bedste række for foreløbig sidste gang. 
Efter en ny nedrykning i 2009 klarer klubbens eneste tilbageværende 11-mandsseniorhold sig i Serie 1 fra 2010 til -15. 
Herefter venter seks sæsoner, hvor der kun er et syvmandshold tilbage. Aarsballe vinder sin række i hhv. 2020 og -21, inden klubben igen var parat til at prøve kræfter med 11-mandsfodbold fra sommeren 2021.
Så modsat mange andre nu lukkede fodboldklubber på Bornholm har Aarsballe vist sig at være en sejlivet størrelse, der ikke giver så let op..

Den tidlige historie
Trods sin beliggenhed og lidenhed må Aarsballe Boldklub betegnes som en af Bornholms traditionsklubber. Der blev spillet fodbold i området, første ved Strangegård og siden ved Bolsterbjerg, allerede fra 1909. I 1927 stiftes Aarsballe Boldklub, og i 1932 optræder klubben første gang i en BBU-turnering. Juniorholdet bliver i 1935 næstbedst på Bornholm, så der er hurtigt grøde i klubben.
I 1944 etableres det nuværende Aarsballe Stadion, og i 1955 følger klubhuset. Siden har både bane og klubhus gennemgået flere opgraderinger altid med den store frivillige indsats, som har kendetegnet klubben – der i øvrigt er den eneste på Bornholm med et privatejet stadion.
Lokalopgørene mod Klemensker var tidligt en affære, der bød på dramatik. 
Aarsballes legendariske formand Gunnar Jørgensen, i øvrigt far til Alf Jørgensen, berettede en gang om en kamp i de tidlige år mod de evige lokalrivaler, der endte i stor skandale. Den dygtige spiller Villy Hjorth, der nåede Provinsens hold mod BBU, rev efter en kamp dommeregningen i stykker, efter at dommeren ikke havde kunnet styre gemytterne undervejs i kampen. Klemensker-spillerne blev bombarderet af kartofler af tilskuerne, og en af sogne-naboernes spillere brækkede benet undervejs i kampen. 

Fremtiden
Om der nogensinde kommer lokalopgør mod Klemensker igen er nok utopi.
- Vi er afhængige af ildsjælene. Her i Aarsballe Boldklub er det den samme gamle garde, og vi bliver ældre og ældre, konstaterer Alf Jørgensen, der i øvrigt har kamprekorden i klubben med små 800 kampe.
Den førhen så aktive forening må ikke bare konstatere en neddrosling af det sportslige. Også på aktiviteterne udenfor banen er det ved at være slut.
I mange år tjente AaB gode penge på sit store firmafodboldstævne. Efterhånden dalede interessen, og tilbage er kun nu klubbens store loppemarked, der i storhedstiden trak tusindvis af mennesker til stadion. Bilerne holdt parkeret så at sige på begge sider landevejen fra Østerlars til Aarsballe By.
Coronatiden satte en midlertidig stopper for loppemarkedet, der dog bliver afviklet i år. Men så er det også slut.
- Det er et kæmpeprojekt med 120-125 mand involveret i mange timer, og mange forberedelser for seks-otte personer i mange måneder inden loppemarkedet, fortæller Alf Jørgensen.
- Vi har trukket store veksler på de gamle, og nu er vi ved at være for gamle og for få. Samtidig er arbejdet med loppemarked blevet meget større. Nu skal alt, der er tilbage, og det er virkelig meget, sorteres, før vi kan aflevere det til BOFA. 
- Så i fremtiden har vi ikke flere indtægtskilder. Vi må tære på beholdningen, og må se, hvor længe det holder, fortæller Alf Jørgensen.
Klubhuset, der fik sin sidste store udvidelse i slutningen af 1990’erne, er da også i gang med en transformering fra decideret klubhus til et lokalt medborgerhus.
- Vi får nu tilskud som medborgerhus, og vi har en aftale med borgerforeningen, om at de også bruger det, og det hjælper på økonomien. 
Som den eneste klub på Bornholm er Aarsballes fodboldbaner ejet af klubben selv. Pasningen er dog nu under kommunens vinger, så eneste udgift er driften af lysanlægget.

Men at økonomien sætter sine begrænsninger, forklares bedst af følgende beretning på sidste generalforsamling:
’Hvad gør vi så i fremtiden? Skal vi køre videre med et uændret sportsligt niveau, som hvert år koster os cirka 20.-25.000 kroner?
Ved at bevare ovennævnte niveau, kan vi fortsat klare os i otte-ni år, før kassen er tom, og før vi må lukke og slukke og sælge medborgerhuset.
Nogle vil mene, at vi er sat i verden for at varetage sportslige formål og ikke bevare mursten, og for mange af os vil det være vanskeligt for ikke at sige umuligt at lukke vores afdelinger med fodbold, badminton og funktionel træning. Det er for mange af os hjerteblod.
Andre vil sige, at for Aarsballe og Aarsballe Borgerforenings mange aktiviteter er det vigtigt, at vi stadig har et medborgerhus. Uden de sportslige udgifter, kan vi måske holde medborgerhuset gående i 10-15 år endnu - naturligvis under forudsætning, at der ikke skal ske store reparationer på huset.’

Økonomisk er der altså basis for nogle år endnu med fodbold, men hvor længe. Næste spørgsmål er, hvor længe det er muligt at trække fodboldspillere til klubben, der ligger noget nær midten af Bornholm?