Fodboldens nye legeonkel har succes i børnehaverne 

Af: Kim Holm

Birger Lund er for en stund tilbage på Nyker Stadion, hvor han tilbragte en stor del af sin barndom i 1950’erne og 1960’erne med at spille al den fodbold, han overhovedet kunne overkomme. 
Undertegnede skribent har sat DBU-Bornholms instruktør på projektet ’Børn-Bold-Bevægelse’ i stævne. 
Trods sine 71 år brænder Birger Lund stadig for fodbolden. Vi mødes på en solrig majdag på det stadion, hvor vi begge har haft gode fælles oplevelser med verdens bedste legetøj, som fodbolden ikke uden grund er blevet kaldt. 
- Jeg er heldigvis født i en tidsalder, hvor computeren ikke var opfundet, fortæller Birger Lund, der siden foråret 2021 har haft stor succes med at introducere bornholmske børnehavebørn til den fodbold, han selv tidligt lærte at elske. 

- Jeg startede med at spille, da jeg var seks år. Når man havde fri fra skole, så var det op på cyklen, bolden på bagagebæreren, og så ellers ud og finde kammerater, man kunne spille med. Man måtte selv finde ud af at underholde sig dengang. Man havde en frihed til det, som børnene ikke har i dag, konstaterer Birger Lund, der er lidt ked af at opleve de snævre rammer og mandsopdækning, moderne børn må affinde sig med. 
- Vi kravlede i træer og udfordrede os selv, der var ingen i halen på os hele tiden. Børn i dag er i en mere fast struktur og får ikke lov til så meget. Derfor kræver det også noget helt andet af idrætten, både hvis vi skal have fat i børnene, men også omkring den motoriske træning, der ikke kommer helt af sig selv som tidligere. Det var selve glæden ved fodbold og fællesskabet, der fik mig og mine jævnaldrende ind i foreningen, men i dag er der så mange andre ting, ikke mindst computeren, der trækker selv i de helt små børn. 
 
Tryllebinder børnene

Selvom den pensionerede skolelærer er fyldt 71 år, er han ikke mindre bidt af fodbolden i dag, hvor han på sin helt egen specielle legeonkel-facon formår at tryllebinde børnene i en times fodboldleg. 
- Det her er skidesjovt for mig også. Jeg er fodboldnørd og har altid elsket spillet, så det er dejligt at kunne fortsætte i fodboldverdenen, når jeg nu har tid og stadig kræfter til det. 
Børnene fra Nyker Børnehus denne dag er de 5-6-årige, der starter i skole til sommer. De er altså i samme alder som Birger Lund selv var, da han blev introduceret til den læderkugle, der virkelig var af læder og en enormt tung udgave af de lette bolde, han kommer slæbende med i to store net til dagens seance. 

- Min opgave er som sådan ikke at lære børnene at spille fodbold, så ikke noget med kedelig indersidetræning her. Min rolle er at promovere fodbold på Bornholm. Det handler om at introducere dem til spillet gennem at lege med bold, så de forhåbentlig synes det er så sjovt, at de taler om det og får lyst til at spille i en klub. 
- Jeg vil også gerne forsøge at formidle kontakten mellem børnehave og klubberne, fortæller Birger Lund, da han puster ud efter den hæsblæsende times seance, der ikke levner megen plads til tænkepauser. 
Programmet har han lagt nogenlunde fast hjemmefra. 
- Det kræver meget planlægning. Der skal ske noget nyt hele tiden, ellers går de i stå.  
- Jeg ved fra min tid som ungdomstræner, og fra boldspil med mine børnebørn, hvad der fænger. Nogle lege er populære, men jeg er også hele tiden parat til at stoppe lidt tidligere eller lave noget andet, hvis jeg mærker, at børnene ikke helt er med, fortæller han. 
 
At motivere små børn

Det er tydeligt, at det er en stor opgave at få motiveret alle børn. Naturligt går nogle mere op i det, end andre, og det er så her, at trænerens rolle bliver afgørende. Alle børn skal helst synes, de har haft det sjovt. 
- Derfor gælder det om at gøre det så afvekslende som muligt. Det er også vigtigt, at alle børn bliver set og hørt, hvis de skal føle, de har haft en god dag. 
- Det kræver, at der ikke er for mange børn. I Børnehuset Trilobitten i Aakirkeby har der været op til 24 børn, og det er absolut maksimum, forklarer Birger Lund, mens han pakker bilen med en snes fodbolde, en halv snes oppustelige badebolde og andet udstyr, der er nødvendigt, hvis den ene times fodboldleg ikke skal blive for kedelig. 
Et hit er de store målmandshandsker, Schmeichel-handskerne, som børnene på skift får lov til at have på, så de får afprøvet målmandsrollen. 

 

Et godt tilbud til børnene 

Nyker Børnehus har været med i DBU-Bornholms børnefodbold i en årrække. Projektet blev første gang sat i søen i 2011 under ledelse af daværende formand Kim Bjelstrand og med Lene Andersen som instruktør.  Midgården i Rønne var frontløber for projektet, senere kom flere børnehaver til. 
Midgårdens leder Kim Egmose Hansen fortalte dengang om nogle af de gevinster, han oplevede ved at introducere børnene til fodbold: 
- Fodbold er ikke et egoistspil. Børnene lærer at agere socialt. Du skal arbejde som et hold, og det er opbyggende pædagogisk. Holdspil er god opgaveløsning. De lærer, at ved at samarbejde, så er det nemmere at score et mål, og de lærer at stå i kø, når de sparker straffespark.  
- I fodboldtræningen kan vi se, at børnene vokser, når de lykkes med bolden. Det kan være at ramme en top. Det mislykkes måske tre gange, så rykker vi lidt nærmere. Pludselig knækker de koden, og så ser vi, hvordan selvværdet vokser, og spillet bliver meget sjovere, når man magter bolden. Vi satser meget på at give ungerne de her succesoplevelser. 
- Så boldfornemmelsen er blevet bedre, og motorisk har fodbolden givet en hel masse. Du skal lære at bevæge dig i forhold til en bold, der også er i bevægelse. Afpasse hastighed, operere mellem kegler, standse en bold, kunne se og fornemme rummene og banen, fortalte han dengang i en artikel til DBU-Bornholm. 
 
Lærer at lytte og tage imod beskeder 

Nyker Børnehus har været med i børnefodbolden i mange år, og pædagogisk leder Anette Pelle Dam ser det som en rigtig god tradition. 

- Det er et godt tilbud til de ældste af børnene, dem som skal i skole. Det giver et lidt andet indhold, end det sædvanlige. 
- De lærer at lytte, at tage imod og forstå beskeder, og at indordne sig under de regler, der nu en gang er i fodbold, siger Anette Pelle Dam, der selv har slidt mange sæt fodboldstøvler op som pigespiller også på Nyker Stadion, mens hun denne dag fungerer som assistent for Birger Lund samt en støtte og trøstende arm for fodboldbørnene, når der er behov for det. 

- Børn er meget forskellige. Nogle går på krum med hals, mens andre har behov for at blive taget lidt mere hånd om, forklarer Børnehusets leder. 

At det er sådan, det fungerer, bliver hurtigt tydeligt. Kun et par af børnene har erfaring med fodbold fra den lokale klub. Nogle har spillet med søskende, og fodbolden afspejler hurtigt børnenes personlighed. 
Egentlig er der ikke den store forskel på piger og drenge denne dag. Der er piger, der kaster sig ud i det med stort gå-på-mod, mens der er andre, også drenge, der er mere tilbageholdende og lige skal motiveres lidt mere. 

- Så skal vi drible, drible, drible, råber træneren, mens børnene glade forsøger at tumle den løbske badebold. 

Herefter skal børnene skiftevis have højre og venstre albue ned på bolden, og sådan fortsætter øvelserne i raskt tempo. Bolden er hele tiden i centrum, og snart skiftes der fra badebold til ’rigtige’ fodbolde. Vigtigt er det, at alle børn har en bold hver. 
- Skal vi ikke lege katten efter musene, råber en af børnene pludselig.  
- Jo..., råber de andre.  
En åbenbart meget populær leg, og instruktør Birger lover, at de får lov til det lidt senere. 

Først skal der dog leges bondegård. De voksne er dyrene på bondegården, og når børnene kan sparke bolden ind i en af de voksne, skal denne sige muh. Hylende morsomt, synes børnene. 
 
Nyker Børnehus har i alt små 50 børn i alderen fra nul til seks år. Børnefodbolden er bare et element i den opmærksomhed, der rettes mod børnenes motoriske udvikling.  
- I vuggestuen har vi meget fokus på, at børnene for eksempel får kravlet tilstrækkeligt. Når vi har dem helt fra starten af, så lærer vi det enkelte barn godt at kende, og så kan vi sætte ind med hjælp til det motoriske, hvis det er nødvendigt, fortæller Anette Pelle Dam. 
- I børnehaven gør vi meget ud af leg og bevægelse. Vi har en spændende legeplads og tager ofte på tur i skoven, hvor børnene rigtigt får mulighed for at udfordre sig selv. 
- Fredag har vi fælles leg for børnene, og de elsker gentagelser – at lege de sjove lege, de allerede kender. 
Sidstnævnte genkender Birger Lund også. Han har derfor nogle gennemgående boldlege, han ved er populære overalt, som for eksempel førnævnte katten efter musen, hvor holdet af katte skal jage og forsøge at fange musene i løb fra det ene mål til det andet. 

Ønsker en bedre kobling mellem institutioner og klubber 

DBU-Bornholms formål, da børnehavefodbold blev introduceret i 2011, var at tage de første spæde skridt mod at etablere partnerskaber med kommunale og private institutioner. Det viste sig at være en svær øvelse. 

Men netop dette med at få sammenhæng i snitfladen mellem børnehaver/skoler og så den lokale idrætsforening er en af DBU-instruktør Birger Lunds visioner. 

- Jeg så gerne, at børnene kunne gå direkte fra skole eller børnehave og til fodboldtræning i foreningen. Jeg synes dog, at klubberne er lidt svære at få gang i. 
- Jeg er sikker på, at der derude er en uudnyttet ressource i folk som mig, som har fodboldbaggrund, forladt arbejdsmarkedet, men som stadig brænder for fodbold og har kræfter og tid til at tage en tørn om eftermiddagen. 
- Måske man kunne lokke med en lille løn ude i klubberne. Jeg er sikker på, at man kunne hæve medlemstallet blandt de unge, og på den måde få dem lidt væk fra computeren.  
- Samtidig ville det være en lettelse for forældrene, at de ville kunne hente børnene direkte fra fodbold kl. 15.30, og ikke skulle afsted senere. Det har været en succes andre steder i Danmark, siger Birger Lund, der håber på, at der kan etableres en kontakt mellem DBU-Bornholm og øens klubber om netop dette spændende koncept, hvori der kan ligge et stort potentiale. 
På DBU-Bornholms november-møde efterspurgte flere klubber en børneudviklingstræner.  
- De vil gerne have mig ud til at inspirere i træningen med de mindste, og det er også noget jeg gerne vil. 

- Der er måske også behov for en konsulent til at være med til at udvikle ungdomsarbejdet, organisere det anderledes, og få gang i den her forbindelse mellem skoler/børnehaver og klubber, som jeg mener, vi skal have op at stå. 

- Så det vil helt sikkert være noget, jeg brænder for, erklærer Birger Lund 
Begrebet børneudviklingstræner er sat i system af DBU. Klubber kan komme med i DBU Børneklub, og kravet er så, at klubben skal tilknytte en børneudviklingstræner, der er kontraktligt forpligtet. 
- Her kan der være tale om noget økonomi, som klubberne og DBU-Bornholm skal have afklaret, forklarer Birger Lund, der ser udviklingstræneren som et godt redskab til at få børnene tilbage på de bornholmske fodboldbaner: 
Om begrebet skriver DBU bl.a.: 
’En børneudviklingstræner er klubbens garant for, at klubbens børnetrænere klædes på fodboldfagligt og pædagogisk til at kunne varetage den daglige børnefodboldtræning. 
En børneudviklingstræner understøtter alle klubbens børnetrænere fagligt på banen og 
hjælper med at skabe en forældrekultur, hvor forældre er oplyste og oplever sig mødt positivt. 

Med denne ressourceperson ansat, sikrer I jer som klub samtidig, at det er nemmere at rekruttere og fastholde trænere, idet de oplever sig som en del af et klubfællesskab og ikke oplever at være overladt til sig selv.’ 
DBU anfører videre, at børneudviklingstrænerens funktion er at klæde klubbens trænere på til at arbejde med børnene på en legende, kreativ og fantasifuld måde. 
- Jeg ser rollen som den helt rigtige forlængelse af børnehave-fodbolden, hvis de bornholmske klubber skal få afkast af det arbejde, vi gør her, siger Birger Lund. 
 
Mangeårig speciallærer 

Efter læreruddannelse i Holbæk i begyndelsen af 70’erne var Birger Lund i mange år ansat i det bornholmske skolevæsen, primært Aavangsskolen og derefter 23 år i det nordsjællandske herunder leder af specialundervisningen i Helsingør Kommunes skolevæsen. I alt var Birger Lund speciallærer i 42 år. 
Fodboldmæssigt havde DBU-Bornholms nuværende instruktør gode år på Nykers nyetablerede bornholmsseriehold, som han debuterede for allerede som 16-årig. Klubben rykkede op fra A-rækken til Bornholmsserien i 1967, og Birger Lund var med til at etablere Nyker som en solid BS-klub i slutningen af 1960’erne og starten af 70’erne på et hold med store talenter som Peter Skov Hansen og de to brødrepar Mogens og Hans Otto Ipsen samt Verner og Hans Ejnar Poulsen. 
De fleste flyttede til Sjælland for at uddanne sig, og sidstnævnte blev hurtigt stamspiller på Holbæks tophold i 1. division. I den nordvestsjællandske klub fik han følgeskab af Birger Lund, der skulle læse på det lokale lærerseminarium. Den hurtige, målfarlige og løbestærke Nyker-angriber nåede Holbæks andethold i Danmarksserien, og trænede og spillede med landsholdsspillere som Jørgen Jørgensen og Niels Tune, inden turen gik til naboklubben Jyderup. 
Her var Birger Lund midt i 1970’erne med til at vinde Sjællandsserien med den senere 3. divisionsklub – som i 1983 sensationeltvandt Carlsberg Cup, Divisionsforeningens daværende pokalturnering, efter meriterende sejre mod hold fra den bedste række som Esbjerg, AGF og Køge.  
Birger Lunds største oplevelse i Jyderup var en oprykningskamp til Danmarksserien, hvor modstanderen var frederiksbergklubben FB med den senere landsholdsspiller Preben Elkjær på holdet. Det stod 2-2 til kort før tid, men så afgjorde den kommende verdensstjerne kampen til FB’s fordel. 
- Det var en ordentlig nedtur, husker Birger Lund. 
Sådan kan forskellige spillerkarrierer altså pludselig krydse hinanden. Året efter skiftede Preben Elkjær til Vanløse, og videre via Köln og Lokeren til legendestatus i Verona, han blev topscorer på alletiders bedste danske landshold i 1980’erne, og en overgang kaldet ’verdens bedste angriber.’ Birger Lund valgte den modsatte vej, at flytte tilbage til Bornholm og fortsætte hos de dengang karrygule Nyker, der endvidere fik solid tilgang i 1977 i form af to notoriske målscorere, den tidligere divisionstopscorer i RIK Jørn Ole Nielsen og centerforward Stig Kruse, der sammen med det unge talent Kenny Kofoed bare bankede mål ind på stribe. 
- Vi havde et hold der scorede rigtigt mange mål, husker Birger Lund, der senere tog en afstikker til Viking og en sæson i Danmarksserien, inden han igen fortsatte i Nyker, hvor det mod karrierens slutning blev til en række år som oldboysspiller. 
Mod slutningen af 1990’erne forlod han øen igen, da både han og konen havde fået gode jobs i det nordsjællandske og bosatte sig i Snekkersten. 

Her blev fodboldspillet ikke lagt helt på hylden. Udover gammelmandsfodbold i Snekkersten var Birger Lund i en årrække ungdomstræner i samme klub. På Bornholm havde Birger Lund siddet i to valgperioder i kommunalbestyrelsen i Rønne valgt for Socialdemokratiet. Han deltog også i lokalpolitik i Nordsjælland, og stillede op for samme parti til kommunalvalg i Helsingør Kommune. 
- Det var en dejlig tid og et skønt område at bo i, fortæller han, men da arbejde blev erstattet med pension, trak Bornholm igen. Boligpriserne er mere overkommelige, og den ene af parrets tre børn, Niklas, flyttede også til Bornholm i 2021, hvor han har job som afdelingsleder på ungdomsskolens heltidsundervisning, mens de to døtre stadig er på Sjælland. 
I to år har Birger Lund boet i Allinge og siden 2021 været en populær fodboldtræner i øens mange børnehaver. 
Det startede op med ni børnehaver i 2021, men allerede her i 2022 er 14 af øens børnehaver nu med på den gode idé. 
- Så i perioder er jeg næsten afsted hver dag. Det er et skønt job, som jeg bestemt ikke gør for pengenes skyld. Jeg elsker børnene og fodbolden, fastslår Birger Lund, der trives i ambassadørrollen for bornholmsk fodbold, hvor det gælder om at have en positiv facon og være imødekommende overfor de forældre og det personale, han møder. 
Og han får god respons fra de børnehaver, han besøger. 
En kommentar fra Søstjernen i Rønne sammenfatter det meget godt: 
- Birger har mange alsidige lege. Dejligt for børn og voksne at få pulsen op og kunne grine sammen. 
Andre skriver, at ’fodbold har en opdragende effekt, der er regler og fællesskab,’ og ’det er sjovt for børn og voksne at få inspiration udefra.'

Børn1